Hvad er selvforsvar?
Selvforsvar er
udelukkende en defensiv idræt og kan ikke bruges til angreb.
Her drejer det sig
om at pacificere en modstander/overfaldsmand uden at bryde den gældende
lovgivning på området.
Påklædning:
Et gammelt joggingsæt er bare super at træne i, men får du
lyst til at købe en af de dragter, som er lidt mere praktiske (en Gi), kan din
instruktør være dig behjælpelig med at finde det billigste sted at købe ind. Der
trænes i bare fødder eller meget bløde gymnastiksko.
Se evt. også
vedtægter
|
Pensa
Der er 3 pensa at gå igennem, hvis du har lyst:
-
Bronze er det første pensum, som selvfølgelig indeholder de letteste øvelser,
uden at de af den grund bliver kedelige eller mindre effektive. Det kræver
ingen forkundskaber at træne på dette hold.
Prøvekrav til Bronze: min 20 lektioner
-
Sølvpensummet indeholder bl.a. flere store kast og øvelserne bliver noget
sværere. Det kræves, at du har bestået bronzeprøven for at starte på dette
pensum.
Prøvekrav til sølv: min 30 lektioner.
-
Guldpensummet indeholder mange store og svære kast. Du vil her lære at
kombinere de forskellige øvelser og udnytte teknikkerne maksimalt. Det kræver
en bestået sølvprøve for at starte på holdet.
Prøvekrav til guld: min 40 lektioner.
Ud over alle øvelserne vil du blive undervist i
nødværgereglen, anatomi, låse og parader.
|